Chicago er fyldt med skyskrabere, der kæmper om at overskygge hinanden og at fylde ens synsfelt, når man går rundt i byen. På trods af sine blot fire etager virker Adler Planetariet som et pejlemærke på lige fod med Willis Tower, der under dets tidligere navn Sears Tower var verdens højeste bygning gennem en længere årrække. Synligheden skyldes planetariets placering yderst på en tange i Lake Michigan, hvorfra man kan skue ud over byens skyline. Alene udsigten gør pladsen foran planetariet et besøg værd.
Med den klassiske planetariekuppel, et stort solur og en statue af Kopernikus er der ingen tvivl om, at man står foran et planetarium. Hovedbygningen er fra 1930, men en større tilbygning er kommet til senere, hvilket giver god plads.
Udover to biografer rummer planetariet også en række udstillinger. Jeg valgte at nøjes med udstillingerne.
Den første udstilling fortalte historien om en af NASA’s første astronauter, James Lovell. Historien, der bliver fortalt i denne udstilling, fokuserer på Lovells vej mod at blive astronaut, hvordan han i en tidlig alder skrev et brev til det amerikanske raketselskab for at få råd til, hvordan man kunne komme til at arbejde med raketter, hvordan han senere blev afvist som kandidat til det første astronautprogram, men senere kom med på det andet hold og historien om den berømte Apollo 13-mission, han var med på. Udstillingen er krydret med breve sendt til ham fra skolebørn og andre fans, der fortæller, hvordan hans eksempel har inspireret dem. Meget amerikansk, men også meget effektivt i formidlingen af hvordan det kræver en god portion målrettethed og disciplin for at nå sine mål.
Til sidst i udstillingen om Lovell må noget være taget ud for at gøre plads til et nyere indslag, hvor hovedpersonerne fra filmen ”Hidden figures” præsenteres. Dette er sikkert gjort for at vise, at man ikke behøver at være en hvid mand for at arbejde med rumfart, men også afroamerikanske kvinder har muligheden.
En anden udstilling, der fungerede særligt godt, gennemgik universets historie og sluttede med en præsentation af flere af nutidens uopklarede spørgsmål. Her havde mørkt stof og mørk energi fået en central placering og blev formidlet på en fin måde.
Er man mere til at se på genstande end at se billeder og simuleringer af astronomien kan man fortsætte hurtigt videre til planetariets teleskopsamling, som udover et enormt refraktorteleskop også rummer en stor samling astrolabier og andre genstande.
Jeg besøgte ikke restauranten, men den er placeret med hvad, der må være en formidabel udsigt over byen. På trods af dette lukker den allerede ved 15-tiden.
Planetariet er væsentligt større end man får indtryk af udadtil og rummer mange spændende oplevelser. Jeg endte med at tilbringe et par timer her, men kunne sagtens have brugt længere tid, især hvis jeg også havde set en af deres film.
Website: adlerplanetarium.org
Entré: 19$ for basis entré
Åbningstider: Alle dage 9-16 (18 i sommerperioden)
Adresse: Museum Campus 1300 S Lake Shore Drive, Chicago Illinois, USA
Besøgt: juli 2019