Hvordan bør prioriteringen ligge mellem kvantitet og kvalitet på et museum?
Jeg troede egentlig, at det skulle være en "kort" overspringshandling at tage en tur til Malmø og besøge Teknikens och Sjöfartens hus, men det blev det ikke.
Overfor Malmøhus ligger Teknikens och Sjöfartens hus, to delvis separate museer, der hører til i hver deres ende af den samme bygning. En sådan kobling er ikke så overraskende. Søfart har en lang udviklingshistorie, der lægger sig tæt op af den teknologiske, så hvorfor ikke lade de to museer komplementere hinanden?
På Malmøhus, som primært er et kunstmuseum, ligger der i øvrigt et akvarium og et naturhistorisk museum. Ved køb af entré til Teknikens och Sjöfartens hus løser man billet til det hele under fællesbetegnelsen Malmø Museer.
Hvad er der så på museerne? Hvis vi starter i Teknikens och Sjöfartens hus, har man valget mellem at gå til venstre og ind i det tekniske museum eller at gå til venstre og ind i søfartsmuseet. Jeg valgte at gå til venstre og ind i en hal med flyvere hængende fra loftet og udsigt til en underetage med biler. Før jeg fik set mig om, var der et rum til højre, der fangede min opmærksomhed og trak mig nærmere.
I udstillingen om muskler og motorer følger man udviklingen fra muskelkraft til kulkraft eksemplificeret ved lokomotiver, skibsmodeller, mm. Undervejs var der flere mindre interaktive opstillinger og informationstavler på svensk og engelsk. Flere steder var der ved siden af informationsmaterialet en skærm indbygget i et bord, men de var alle sammen slukkede, så hvad de skulle have vist, ved jeg ikke.
Halvvejs gennem udstillingen kunne man entrere ubåden U3, museets store stolthed, med mulighed for ugentlige rundvisninger eller 25 minutter lange audioguides. Jeg tog en tur på egen hånd. Efter at have besøgt en omtrent dobbelt så stor russisk ubåd i Kaliningrad var det spændende at se, hvad svenskerne havde kunnet producere på egen hånd under anden verdenskrig.
Undervejs i muskler og motorer-udstillingen var det også muligt at gå ovenpå. Her ventede først en udstilling om Tycho Brahe og dernæst om en svensk dampmaskinepionær. Længere henne var der en kort udstilling om teknologisk udvikling i 1900-tallet og frem til nanoteknologien. Udstillingerne havde mange spændende små historier og interessante detaljer, men man kunne ikke undgå at få en fornemmelse af, at det hele var lidt slidt og gammelt; et indtryk, der fulgte mig resten af vejen gennem museet. Tilbage i hallen med flyvere hængende fra loftet kunne jeg læse om forskellige motorers udvikling, særligt om jetmotorens. I et lille rum fik man fornemmelsen af at stå i et kontroltårn for mange år siden, dog uden mulighed for at interagere med knapperne, der var skærmet under plexiglasplader.
Et andet sted kunne man kigge ind i cockpittet på et svenskproduceret fly. Det havde dog været lidt mere spændende, hvis de havde tændt lyset derinde.
Udstillingen nedenunder bevægede jeg mig relativt hurtigt igennem. Under overskriften "Framtidens fordon" var elcykler og -biler udstillet med en væg fyldt med udtalelser fra almindelige svenskere om hvordan de forestillede sig transport vil se ud i 2050.
Ovenpå var der et mini-Eksperimentarium. Her er det med vilje, jeg staver Eksperimentarium med "ks" og ikke "x", for opstillingerne var fra dengang Experimentarium blev stavet på den måde, hvilket jeg fik bevis for på en af skærmene, hvor der faktisk stod "Eksperimentarium 1991".
Dermed ikke sagt at udstillingen var dårlig, den var bare gammel. Mange af de opstillinger, man ser på science centre rundt omkring i verden, stammer fra før, der fandtes science centre. Personligt fik jeg rigtig meget ud af at se et tegnebord, der ikke var kvadratisk. Tegnebordet er den klassiske opstilling, hvor en fastholdt kuglepen tegner et mønster på et stykke papir, der er fastspændt på en plade, der hænger ophængt og dermed kan bevæge sig frem, tilbage og fra side til side. Asymmetrien gør, at man kan få nogle helt andre figurer forholdsvist let.
I søfartsafdelingen blev jeg forvirret, nok mest fordi det ikke var en søfartsafdeling, jeg trådte ind i, men en rodet blanding af alle mulige genstande, som jeg ikke helt kunne placere i en samlet kontekst. I en afdeling med ordet "Gemenskap" hængende over sig, var der f.eks. naziuniformer, våben, faner, og en barnevogn. Hvad den sidstnævnte havde at gøre i den afdeling, ved jeg ikke.
I et andet hjørne var der en udstilling om TV-serien "Broen" og det Malmø, der bliver vist i serien.
I underetagen var der en lille udstilling om navigation, der som sådan var meget fin, men ikke skilte sig videre ud. På overetagen kunne man gå gennem et udsnit af en gammel Øresundsfærge og se hvordan en rejemad dengang var det dyreste på menuen til hele 17 kroner. Derudover var der nogle modelskibe, man kunne studere og en sejlbåd man kunne sætte sig op i og vugge fra side til side med roret.
Som man nok kan fornemme, var det ikke i denne afdeling, jeg brugte det meste af min tid. I stedet forlod jeg efter knap to timer Teknikens och Sjöfartens hus og fortsatte videre mod Malmøhus for at se de udstillinger, jeg åbenbart også havde fået adgang til.
Akvariet viste sig at være en blanding af små akvarier og terrarier. Opsætningsmæssigt var det meget i stil med regnskovsafdelingen i Københavns Zoo, dog med mindre information.
Det naturhistoriske museum bestod af nogle dioramaer, i stil med de gamle man ser på Zoologisk Museum i København, og en stor sal med to store glasbure. Det ene var fyldt med udstoppede dyr fra Sverige. Det andet med hvad der virkede som tilfældige dyr og forskellige produkter, der laves af dyr eller planter. Derudover var der en afdeling med siddepladser, hvor man kunne læse i bøger om naturen og en afdeling med nogle informationsskilte, jeg ikke tog mig tiden til at kigge nærmere på.
Malmø Museerne havde kort sagt rigtig meget at byde på. Entréen til hele herligheden var på blot 40 svenske kroner. Sammenligner man det med de godt 150 kroner, man må slippe for at besøge Experimentarium eller Den Blå Planet i København, er det jo ingenting. Det svarer derimod ret nøjagtigt, til hvad man må slippe for at komme ind på Geologisk Museum i København.
Malmø Museerne har rigtigt meget at byde på, men formidlingen svarer ikke til indholdet. Årsagen til dette skal nok findes i en prioritering af lav entré og kvantitet over kvalitet i udstillingerne. Personligt foretrækker jeg en højere vægtning af kvaliteten i formidlingen, end hvad de gør i Malmø, men jeg kan sagtens se argumentet for prioriteringen. Der var nemlig masser af folk, der fik noget ud af at være der. Det kan godt være, at jeg har set på de samme opstillinger, siden jeg første gang i 1990'erne var på Experimentarium, men det er der mange andre, der ikke har, og de bliver lige så begejstrede, som jeg blev dengang.
Malmø Museerne er i min optik ikke en række museer for mig, men for mange andre. Kvantitet har kvaliteter i sig selv og de behøver ikke alle at blive formidlet.
Website: http://malmo.se/museer
Entré: 40 SEK
Åbningstider: 10-17 alle dage
Adresse: Malmöhusvägen 6, 20124 Malmö
Besøgt: februar 2016