En ensom rejse gennem Maltas geologiske udvikling og øernes skrøbelige fauna.
Det er ikke hver dag, man har et museum helt for sig selv. Det var dog alligevel hvad jeg havde på Maltas naturhistoriske museum. Museet ligger lige til højre efter indgangen til den historiske middelalderby Mdina i stormesteren for Malteserordenens palads. Lige overfor ligger turistkontoret og pladsen udenfor har spillet en central rolle sammen med resten af byen i Game of Thrones serien. Det er altså ikke fordi museet ikke ligger centralt, at jeg var den eneste museumsgænger. Af museets gæstebog kunne jeg se, at der havde været to før mig den dag, men ingen dagen før. Museets udstillingssamling er da heller ikke så stor igen, men lokalemæssigt er det enormt i forhold til hvad jeg havde forventet. De fleste lokaler var dog aflåste eller blot afspærrede af liggende montrer.
Kortet over stedet viser situationen ret godt: hoveddelen af paladset er på tre etager og kun et rum på en af etagerne er i brug. Her er der til gengæld en mineralogisk samling, der er værd at se. Som med stort set alle andre af den type samlinger er formidlingen dog fuldstændig fraværende. Det er som at kigge i et frimærkealbum: nogen af dem er pæne, andre tænker man ikke videre over, der er et lille skilt der fortæller navnet på det eksemplar man ser på og med lidt træning kan man måske se en sammenhæng til dem ved siden af.
På Malta er fuglelivet og især jagt af fugle et omdiskuteret emne. Kort tid efter jeg tog videre skulle der være en folkeafstemning om hvorvidt jagt på fugle skulle forbydes. Jeg var derfor ikke overrasket over at finde en stor sal fyldt med udstoppede fugle, dog igen formidlet som et frimærkealbum. I et hjørne var der dog en montre om jagt, population og diversitet i fuglebestanden. Det seneste datapunkt var dog 10 år gammelt, printet på papir og klistret på skærmen af en omtrent lige så gammel laptop.
Gennemgående for museet var det tydeligt, at det var stærkt underbemidlet på formidlingssiden. De penge der var, blev brugt på små udvidelser af udstillingerne og der var da slet ikke råd til kustoder. Hoveddelen af formidlingen omhandlede Maltas geologi og var da også identisk med hvad jeg få dage før havde set i Ghar Dhalam. På samme måde var noget af den nyeste formidling om de små øer omkring Malta og Gozo i sit design og formulering meget lig, hvad jeg havde set i et gammelt vagttårn på Gozo. Netop denne udstilling om øerne var vel nok den museet slap bedst fra. Den bestod i al sin enkelhed af fire modeller af øer og en A1 plakat om hver af øernes dyre- og planteliv.
Et andet sted på museet fandt jeg vel sagtens det tydeligste bevis på museets mangel på midler; en argonautskal var faldet ned fra sin plads i montren og gået lidt i stykker. Ingen havde opdaget det og lagt den på plads eller erstattet den med et intakt eksemplar. Der var jo netop ingen kustoder til stede på museet, kun en vagt i et separat rum udenfor, som sørgede for at alle besøgende købte en billet.
Da jeg gik fra den sidebygning, hvor hovedsamlingen er placeret og over i hovedbygningen, hvor rummet med den mineralogiske samling ligger løb vagten efter mig, og blev dermed den eneste anden person jeg så under mit besøg, fordi der havde været vagtskifte og hun derfor ikke vidste, at der rent faktisk var nogen på museet.
Der er ingen tvivl om at museet har en samling og et baggrundsmateriale i form af øernes natur, der giver det et enormt potentiale. Midlerne rækker dog ikke til det, hvilket er en skam, for det kunne blive et tilløbsstykke.
Website: heritagemalta.org/museums-sites/national-museum-of-natural-history/
Entré: op til 5€
Åbningstider: 9-17 alle dage
Adresse: Vilhena Palace, St Publius Square, Mdina, Malta
Besøgt: marts 2015