Kunstig intelligens påvirker en voksende del af vores hverdag. Der er stadig lang vej til de selvkørende biler, som ellers ofte er eksemplet, på hvad kunstig intelligens kan bruges til. I stedet kan man allerede nu se på, hvordan man ved CERN benytter kunstig intelligens til at sortere i data lang tid før, det kommer i nærheden af et menneske, eller man kan se på, hvordan røntgenbilleder bliver analyseret af en kunstig intelligens inden lægen følger op.
Det er dog ikke hver gang, en computer tager sig af en beregning, der er tale om kunstig intelligens eller maskinlæring, som datalogerne ynder at kalde det. Maskinlæring er blot en metode til at behandle store mængder data ud af en lang række. Hvad der i sidste ende betyder mest, for de resultater computeren spytter ud, er den algoritme, programmøren har sat maskinen til at følge.
Hello World er en rigt eksemplificeret gennemgang af hvilken magt, vi har givet til disse algoritmer og en forklaring af hvorfor, det ikke er algoritmerne, der er problemet, men snarere oversættelsen fra en kompleks virkelighed til computerens (og programmørens) kassetænkning.
Det er en ofte gentaget sandhed blandt fysikere, at når man vælger hvilken model, man vil beskrive verden ud fra, vælger man også hvilke løgne, man vil fortælle. Ingen fysisk eller matematisk model kan beskrive verden fuldstændigt. Når vi benytter Galileis faldlov som model, fortæller vi den løgn, at alt foregår i et lufttomt rum.
En computer kan ikke genkende et rødt lys. Den kan se, at der i et bestemt område af billedet er en koncentration af overvejende røde pixels. For at lære computeren, at dette skal tolkes som et rødt lys, viser vi den en masse billeder af røde lys og billeder af en masse andre ting, som ikke er røde lys. Efter måske 10 000 billeder kan vores computer genkende et rødt lys. Det tror vi i hvert fald, lige indtil vi viser den et billede af et grønt lys, og computeren fortæller os, at der er rødt. Computeren har i virkeligheden kun lært at genkende trafiksignaler.
Computerens model fortæller ligesom fysikerens model en løgn: at alle trafiksignaler er røde. I dette tilfælde er det en uheldig løgn, der betyder, at der nok går lidt længere tid, før selvkørende biler kommer ud på vejene.
Forestil dig nu, at computeren ikke forsøgte at identificere røde lys, men i stedet potentielle forbrydere eller livstruende sygdomme. Hannah Fry introducerer os til netop disse scenarier, og viser hvornår det går grueligt galt og hvornår det heldigvis også går godt.
Fry er en god historiefortæller og en formidabel formidler. Man får ikke blot fortalt en historie om en situation, hvor en algoritme resulterede i en ulykke. Man får et indblik i hvor oversættelsen fra kompleks virkelighed til modellens virkelighed fejler, hvad det fortæller os om opbygningen af vores virkelighed og hvad det fortæller os om modellens løgne.
Bayes’ formel, maskinlæring, algoritmer og netværksanalyser har sjældent været lettere at forstå end når Hannah Fry forklarer det.
Har man mod på at læse mere om kunstig intelligens og hvordan det kan påvirke vores hverdag, er Thomas Bolanders Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens et oplagt næste skridt. Her fokuseres i højere grad på hvordan samspillet mellem menneske og algoritme vil fungere i fremtiden, hvor Hello World fokuserer mere på nutiden og den direkte påvirkning fra algoritme på menneske.
Titel: Hello World – How to Be Human in the Age of the Machine
Forfatter: Hannah Fry
Niveau: Gymnasiet og opefter