Det er socialt acceptabelt at fortælle, man er dårlig til matematik, det er sågar nogen gange tilskyndet. Matematik er jo ikke noget, man ender med at bruge i virkeligheden, så det gør vel ingen skade ikke at kunne finde ud af det? Hvornår har du måske sidst haft brug for at lave et bevis for løsningen af en differentialligning?
Af en eller anden grund bider den samme logik ikke på særligt mange andre fag i gymnasiet. Jeg er i hvert fald flere gange blevet stemplet som udannet, grundet min HTX-uddannelse og dermed mangel på de såkaldt klassiske fag. Men hvornår har du sidst haft behov for at kende forskel på en jonisk og dorisk søjle, forklare forskellen på shia og sunnimuslimer eller diskutere Napoleons indflydelse på Tysklands opdeling i delstater (jeg har aldrig lært nogen af delene på HTX).
Jordan Ellenberg forklarer med denne bog, hvorfor det giver mening at lære matematik. Han viser hvordan et matematisk perspektiv på verden kan give dig superkræfter og hvornår en mangel kan lede til fadæser. Vigtigst af alt viser han, hvordan der bag let fortalte historier kan gemme sig komplicerede udregninger, hvor resultatet kan virke intuitivt, men det at nå frem til resultatet i første omgang har krævet anvendelsen af matematiske modeller.
Med eksempler fra alt lige fra pansring af jagerfly under anden verdenskrig over verdensøkonomi og hvordan man vinder i lotto til 24-dimensionelle kugler viser Ellenberg, hvordan den matematiske tankegang er nøglen til at forstå verden og i mindst lige så høj grad at undgå at misforstå verden.
Ellenberg viser nemlig ikke kun, hvordan matematiske modeller kan bruges til at forstå verden omkring os, men også hvor farligt det kan være at bruge forkerte matematiske modeller. Ikke alle sammenhænge fortsætter med at vokse, selvom de gør det på nuværende tidspunkt. I 2002 kunne Dansk Folkeparti f.eks. forudsige, at en tredjedel af Danmarks befolkning ville være muslimer i 2040, hvis vi lod udviklingen fortsætte. Den samlede satireprogrammet Bertelsen og de uaktuelle nyheder op og viste på tilsvarende vis, at 42 % af alle danskere i 2020 ville være medlem af et teenagepigeband. Ellenberg bruger til sammenligning en artikel, der udleder, at alle amerikanere vil være overvægtige i 2048. Hans pointe gælder for alle tre tilfælde: ikke alle grafer er linjer (eller eksponentialfunktioner for den sags skyld).
En stor del af bogen fokuserer på hvordan man kan tolke statistik og hvad man med rimelighed kan sige på baggrund af disse. Her rammer Ellenberg plet i forhold til tidsånden. Er der to ting alle såkaldte business leaders og politikere kan blive enige om er vigtige kompetencer i fremtidens samfund, så er det evnen til at programmere og arbejde med statistik. Alt er datadrevet i dag og der er et computerprogram bag håndteringen af de enorme datamængder. På forsiden af bogen står det fremhævet, at denne bog er blandt Bill Gates’ 10 yndlingsbøger.
Du bliver næppe den næste Bill Gates af at læse den, men du kan få en dybere forståelse af hvor matematikken gemmer sig i din hverdag og hvordan du skal forholde dig til det. For en matematiklærer er der masser af skyts til besvarelsen af det evige spørgsmål om hvorfor man skal lære matematik både i klasseværelset og ved sociale sammenkomster.
Titel: How Not to Be Wrong – The Power of Mathematical Thinking
Forfatter: Jordan Ellenberg
Niveau: Gymnasiet og opefter