Hvor starter man, når man skal lære om et nyt begreb? Den russiske psykolog Lev Vygotsky fremsatte i begyndelsen af det 20. århundrede sin teori om zonen for nærmeste udvikling, der kort sagt siger, at man i al læring må tage udgangspunkt i hvad den lærende allerede ved og bygge oven på dette.
Netop her har hjemmesider en fordel set i forhold til bøger, når de skal formidle gennem tekst. Denne fordel er links. Et af de tydeligste eksempler på denne fordel findes på online leksikonet Wikipedia, hvor en artikel om gravitation eksempelvis indeholder forbindelser, dvs. links, til artikler om Isaac Newton, klassisk mekanik, relativitetsteori og mange andre ting. Disse forbindelser giver læseren mulighed for at få uddybet nogle af de punkter, der af hensyn til pladsen ikke er medtaget i artiklen. Andre gange, og det er desværre alt for sandt for Wikipedia, er der links til fuldstændig irrelevante artikler. I tilfældet med gravitation linkes der eksempelvis til England og 1930’erne. Et andet typisk fænomen på Wikipedia er hvor nichepræget og specialiseret det hurtigt ender med at være. Dem der skriver artiklerne er som regel folk, der ved noget om emnet. Det er dem der læser artiklerne sjovt nok ikke altid, der er jo en grund til, de søger efter artiklen. I rigtig mange tilfælde ender artiklerne med at være formuleret i et så avanceret sprog, at selv fagfolk kan have svært ved at følge med og små detaljer kan få en umådeligt central placering i beskrivelserne.
Når man laver et netværk af artikler må man altså sørge for, at linksene mellem artiklerne er relevante og at indholdet i artiklerne har en tilpas længde. Til at afgøre hvad, der er relevante links og tilpas længde af artiklerne, må man se på hvem, målgruppen er. Et sted, hvor dette er lykkedes, er hjemmesiden HyperPhysics.
HyperPhysics var oprindeligt en ressource for gymnasielærere, men har vist sig at være anvendelig for mange andre. Når jeg søger på forskellige fysiske fænomener, koncepter og begreber er HyperPhysics, som regel et af de første resultater, hvilket må siges at være ret imponerende, taget i betragtning, at hjemmesiden ikke er blevet opdateret siden 2012. Udseendet er da også derefter, men indholdet er fortsat tidssvarende, velformuleret og vigtigst af alt på et passende niveau, hvis man ønsker en let introduktion til emnet, der kun kræver en forventelig matematisk kompetence og øvrig viden (for gymnasieelever og lærere).
Læring er ikke en lineær proces. Der er ikke en entydig rækkefølge man kan følge for at få en fuldkommen forståelse af alle emner. Den viden, vi har i dag, bygger på vores tidligere erfaringer, men ingen af vores tidligere erfaringer har været fuldstændige. Det samme gælder for de erfaringer vi gør i dag. Fra Niels Bohr udviklede sin forklaring af brintatomets spektrum til Schrödinger ligningen blev formuleret gik der over et årti. Alligevel er det i dag Schrödinger ligningen, vi bruger til at forklare brintatomets spektrum. Vores viden ligesom vores læren er opbygget af små gradvise tilføjelser og en gang i mellem ser vi, hvordan vores nye viden eller læren kan give os en bedre forståelse af noget vi tidligere har beskæftiget os med. Netop derfor er et netværk af artikler som HyperPhysics en uvurderlig kilde til dybere forståelse af fysikken. Ved at udforske netværket opdager man nye links mellem ting, man ikke tidligere vidste hang sammen eller får en dybere forståelse af emner, man allerede har et grundlæggende kendskab til.
Rigtig meget undervisning fokuserer på at vise de enkelte emner i det enorme netværk fysik er en del af. Et mindst lige så væsentligt aspekt af forståelsen er, at finde forbindelsesleddene mellem emnerne. Vores viden er organiseret i netværk. Vores forståelse er i hvor høj grad de enkelte punkter i vores netværk er forbundet til hinanden på kryds og tværs.
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/hph.html