Bæredygtighed er et svært begreb. Det bliver flittigt brugt, men hvad mener folk egentlig, når de siger det? Hvor kommer ordet fra og hvordan bliver det brugt til at fremme forskellige agendaer?
I 1987 udkom der en rapport fra FN’s kommission for miljø og udvikling, som for eftertiden ofte har defineret, hvad vi mener, når vi snakker om bæredygtighed. Denne kommission, som ofte refereres til som Brundtland kommissionen efter formanden Gro Harlem Brundtland, opdelte begrebet i tre dele: Economy, Environment og Equity.
Siger man bæredygtighed, vil de fleste nok associere det med klimaområdet og fokusere på miljøaspektet i dag. Det bæredygtige aspekt her handler om hvordan vi benytter en større mængde ressourcer end Jorden kan regenerere eller hvordan mængden af udledte drivhusgasser overstiger den mængde der nedbrydes.
Bæredygtighed er dog et væsentligt bredere område og desværre også væsentligt mere komplekst end at afgøre om forbrug er større end omkostninger. I bogen Sustainability forsøger Kent E Portney at følge begrebet fra dets oprindelse langs de mange veje det efterfølgende har taget, frem til hvor vi er i dag, hvor bæredygtighed er blevet et værdipolitisk begreb som alle ønsker at tillægge deres initiativer og produkter.
Portney vælger at fokusere på hvordan begrebet er blevet brugt i den private sektor, af regeringer og i det specielle tilfælde med bæredygtige byer, som han selv arbejder med. Inden da bruger han en del energi på at udvide læserens forståelse af bæredygtighed og dimensionerne af begrebet, for også at belyse hvilke kontroverser det kan lede til.
Det kan være svært at følge Portney på hans vej gennem det komplekse netværk af begreber, organisationer og rapporter, der har bragt os til den nuværende forståelse af begrebet. Derfor har han da også inkluderet en kort ordliste bagerst. Man skal dog fortsat holde tungen lige i munden for at følge med.
Netop den store kompleksitet af emnet tydeliggør hvorfor, de store kriser, vi står overfor, er så svære at løse. Det er svært at forestille sig, at klimakrisen, biodiversitetskrisen eller diverse finansielle kriser kan løses uden at skabe fundamentet for nye kriser. Det er fristende, at se verdenssituationen som et system med en bestemt entropi, hvor alle vores redskaber kan sænke entropien lokalt, men aldrig globalt. Vi kan mindske forbruget af en ressource ved at øge forbruget af en anden. Bæredygtighed kan derfor lyde som en utopisk evighedsmaskine, som vi kan nærme os, men aldrig opnå. For at bevare troen på en bæredygtig fremtid må man derfor fastholde en tro på, at vi ikke lever i et isoleret system eller at entropianalogien er taget for langt væk fra den termodynamiske verden, hvor den gælder.
Dynamikkerne mellem de globale og lokale effekter er centrale for et begreb som bæredygtighed. I fysikken anvender vi altid antagelser om store reservoirer af ressourcer i form af plads, kulde, varme, tid eller andet for at simplificere vores modeller. For at skabe en oprigtigt bæredygtig model kan man ikke gøre dette. Her skal der tages højde for, hvor alle ressourcerne kommer fra eller i hvor høj grad de regenereres. Bæredygtighed er en utydelig blanding af et ønske om at udvikle en stabil tilstand, men samtidig skabe en fremdrift på bestemte kriterier.
Portney får vist os udfordringerne set fra et politisk og samfundsmæssigt perspektiv uden at gå i detaljer med de fysiske aspekter. Dette kan han gøre med en vis rimelighed, da det ofte er her de første forhindringer ligger. De fysiske/teknologiske udfordringer indgår naturligvis også i problemkomplekserne, men de er desværre endnu ikke den begrænsende faktor i for mange henseender.
Titel: Sustainability
Forfatter: Kent E Portney
Niveau: Over gymnasieniveau