Minute physics

Minute physics

Tændstikmænd forklarer fysiske koncepter og katte hjælper til i MinutePhysics' videoer om kvantemekanik og hvordan cykler kan holde sig oprejste uden din hjælp.


MinutePhysics er en YouTube-kanal, der leverer videoer af mindre end 5 minutters varighed om fysik. De fleste videoer er såkaldte time-lampse tegneserier, lidt ligesom Cirkeline filmene. Det giver dem et barnligt udtryk, som får en til at føle fysikken er mindre avanceret end ellers. De små tændstikmænd (og katte) er i høj grad med til at gøre videoerne underholdende, men er samtidig også med til at give fortælleren, som ellers blot er en voice-over, en rolle i videoerne.


Emnerne for videoerne spænder bredt. De ældste videoer forsøger at forklare grundlæggende koncepter i fysik som tyngdekraft, mørkt stof og ubestemthedsprincippet på så simpel en måde som muligt. I nogle af de nyere videoer er det mere specifikke fænomener, der forklares ved hjælp af tegningerne, som også er blevet mere avancerede.


Henry Reich, som er manden bag MinutePhysics, har et stort netværk i videoformidlingsbranchen og samarbejder også med forskellige tegneserieforfattere. I sine videoer har Reich bl.a. haft "besøg" af tegnerne bag Saturday Morning Breakfast Cereal og XKCD. Derudover har han samarbejdet med videoformidlere som Vsauce, Veritasium, CGP Grey og Brady Haran.


MinutePhysics har udviklet sig til nu kun at være en ud af flere YouTube-kanaler administreret af Henry Reich. Videoerne bliver også oversat til spansk på kanalen MinutoDeFisica, ligesom MinuteEarth kanalen også er oversat til spansk på MinutoDeLaTierra.


Den korte længde af hver video og det brede udvalg gør de ældre videoer til ideele primere for nye emner i undervisning, mens de nyere videoer kan bruges som appetizere til udvidede projekter eller små opgaver.



Tilbage til de øvrige videoer