Hvad er en god lærebog i fysik?
Efter at have anmeldt to fysikbøger til tidsskriftet Kvant har jeg gjort mig nogle tanker om hvad en god lærebog er. Jeg er ikke nået til et endegyldigt svar og har på ingen måde en formel til hvordan det skal gøres, men jeg har da nogle holdninger.
Grundlæggende fysik var navnet på den fysikbog, jeg havde i gymnasiet. Den tilbragte størstedelen af de tre år i mit skab på skolen, efter min lærer havde bekendtgjort, at den ikke var meget værd og at han ikke havde tænkt sig at bruge den. I stedet brugte vi nogle noter han havde skrevet.
De hold, jeg har undervist de seneste år, har brugt bøgerne Vejen til fysik, Orbit eller FysikABbogen. Min klare favorit her har været FysikABbogen, herefter Orbit og til sidst Vejen til fysik, som i øvrigt er den eneste papirbog, jeg har brugt. Derudover har jeg til Kvant skrevet anmeldelser af FysikABbogen og BasisFysik B.
Vejen til fysik har jeg kun brugt på C-niveau i en tidlig udgave. Denne bog udkom kort tid efter 2005-reformen, hvilket, man i forordet blankt erkender, kom som en overraskelse. Dette kan også ses af indholdet, som ikke er særligt sammenhængende og opgaverne som ikke engang har fortløbende nummerering.
Med 2017-reformen er der igen begyndt at komme nye udgaver af fysikbøgerne. Reformens omfang er godt nok begrænset; der er tilføjet et emne, to er fjernet og ordlyden er ændret på to andre, så mindre opdateringer burde være tilstrækkelige. Flere har dog valgt at se det som en mulighed for at lave gennemgribende ændringer eller at skrive helt nye bøger.
Der er forskel på at skrive bøger på A-, B- og C-niveau. A-niveaubøger bør have fokus på en kvantitativ beskrivelse af fysikken, da de som de eneste skal forberede læseren på en skriftlig eksamen. B-niveaubøger bør fokusere på det eksperimentelle og kvalitative beskrivelser af fysikken. C-niveaubøger kan langt hen ad vejen nøjes med en kvalitativ beskrivelse af fysikken. Sådan er det i hvert fald, hvis man udelukkende ser på den eksamensforberedende del af undervisningen. Det er dog svært at forestille sig en fysikundervisning uden kvantitative opgaver og man vil da heller ikke kunne opfylde læreplanens faglige mål uden.
En vekslen mellem forskellige arbejdsmetoder i undervisningen er vigtig for at øge indlæringen og for at holde eleverne engagerede. Derfor er opgaver, eksperimenter og simuleringer ofte en vigtig del af bøgerne og også noget de slår sig op på. Ved de større forlag har man i nogle tilfælde selv produceret simuleringer, animationer og selvrettende opgaver til brug i bogen, mens bøger fra de mindre forlag i højere grad er gode til at henvise til eksterne hjemmesider, når det kommer til den slags.
Som tidligere nævnt har næsten ingen af mine elever haft en fysisk bog af papir i fysiktimerne. Alle fysikbøger udkommer i dag både i elektroniske og fysiske udgaver. Nogle udkommer både i iBog- og eBogformat. En iBog adskiller sig fra en eBog ved at være interaktiv, dvs. have indlejrede videoer, simuleringer og lignende. Derfor er det typisk også de større forlag, der producerer iBøger. Papirbøger eller pBøger, som de nogle steder er begyndt at blive kaldt, udgør et faldende marked af den simple årsag, de ikke kan opdateres.
Prismæssigt er det svært at afgøre, hvad der bedst kan svare sig. pBøgerne skal typisk bruges i knap 5 år før de modsvarer en elektronisk modpart. De fleste bøger vil være udkommet i mindst en ny udgave i løbet af sådan en periode. På Rungsted Gymnasium har vi bunkevis af gamle fysikbøger liggende ubrugt. Der er helt klart også en motivationsfaktor for eleverne i alderen på bøgerne. Hvis de kan se bogen har en vis alder mindsker det måske tilliden til indholdets aktualitet. Det er naturligvis ikke lige så relevant i et fag som fysik set i forhold til visse andre fag, men det har helt klart stadig en betydning.
Endelig er der selvfølgelig også selve teksterne. Formuleringerne skal både tage hensyn til den tradition, der er i faget, for, hvordan man beskriver fænomener, men skal også være tilgængelige for eleverne. Dagligdagseksempler er en god idé, men kan hurtigt komme til at lide under den teknologiske udvikling, hvis man illustrerer med billeder af nutidens apparater. Det samme gælder i øvrigt eksempler fra Big Science. Opdagelsen af Higgs-bosonen ved CERN blev gjort i 2013, hvilket efterhånden gør det til en gammel nyhed. Gravitationsbølger, som er kommet med i den nyeste udgave af FysikABbogen er allerede en 3 år gammel opdagelse.
At skrive en god lærebog i fysik er svært og tager lang tid. Der er mange hensyn, der skal tages og det er sikkert ikke alle der kan tages uafhængigt af hinanden.