Hvornår er det midnat?
Fra slutningen af maj kan man i byen Narvik i det nordlige Norge se midnatssol.
Når klokken bliver midnat fortsætter solen i sin bane nedefter. Først klokken 1 om natten begynder solen at stige igen. Dette sker i områderne nord for polarcirklen i Finland, Sverige, Norge, Grønland, Canada og Alaska. Det sker dog ikke i Rusland og på den islandske ø Grimsey. Her vender solen allerede ved midnat.
Dette er ikke et særligt fysisk fænomen, men derimod et samfundsbaseret fænomen. Rusland og Island har ikke sommertid. Det har de øvrige lande. Sommertiden skubber den naturlige midnat, dvs. det tidspunkt, der ligger midt om natten, til en time senere. Vi burde derfor i princippet kalde klokken 1 og ikke 24 for midnat, når vi skifter fra standardtid til sommertid.
Dertil kommer naturligvis, at vi har samme tidszone i relativt brede områder, hvorfor vores lokale tidszoner ikke passer til den astronomiske tid. Ved Spaniens vestkyst er solen eksempelvis først på sit højeste klokken ca. 14.30 om sommeren, da de følger en tidszone, der passer til Centraleuropa.
Kina er nok det mest ekstreme eksempel på den slags udfordringer. Her har man besluttet, at hele landet har samme tidszone på trods af landets størrelse. I Rusland er der forskellige tidszoner, men alle tog kører efter Moskvatid.
I Danmark følger alle de internationale tidsstandarder, men det burde vi teknisk set ikke. I 1893 blev der ved lov indført ens tid i hele Danmark, således at klokken er 12 i Danmark, når solen står højest over Gudhjem. Dette giver et variabelt døgn og masser af udfordringer, hvis vi rent faktisk valgte at følge officiel dansk tid (se her for en nærmere gennemgang og her for et borgerforslag til at ændre det).
Vores måde at angive tiden på har rod i naturfænomener, der er særlige for jorden, men relativt stabile. Arbejdet med at lave en holdbar kalender var en af oldtidens største matematiske og astronomiske udfordringer. Julius Cæsar indførte i 46 f.v.t. den julianske kalender, som havde det korrekte antal dage på et år med fem betydende cifre.
I 1582 blev der indført en korrektion til kalenderen. Her valgte man at fjerne skuddagen i alle årstal, der er delelige med 100 undtagen dem, der er delelige med 400 ved overgangen til den gregorianske kalender fra den julianske. Ved overgangen valgte man også at springe nogle dage over. Dermed har dagene mellem d. 4. og 15. oktober 1582 aldrig fundet sted (i de lande der skiftede på det tidspunkt). Med den gregorianske kalender blev der føjet et ekstra betydende ciffer til nøjagtigheden af vores kalender.
Udviklingen af nøjagtige ure ledte til en yderligere udvikling i hvor nøjagtig vores kalender kunne være. Siden slutningen af det 20. århundrede har vi af og til indført skudsekunder for at sikre en nøjagtig sammenhæng mellem naturfænomenerne og den registrerede tid på jorden.
Midnatssol er navnet på det naturfænomen, at solen ikke går under horisonten i løbet af en nat. Hvilket tidspunkt solen begynder at stige i forhold til horisonten er ligegyldigt.
Midnatssol er et underligt begreb. Det er på sin vis beskrivelsen af, at noget ikke sker. Solen går ikke ned. Det kan også beskrives som at solen når et minimum over horisonten eller den står i nord (eller syd, hvis du er på den sydlige halvkugle).
I EU er der snak om at afskaffe sommertid. Nogle argumenterer for at låse os fast på standardtid andre for sommertid. Hvis vi vælger sommertid, får vi lange aftener, men måske vi så også skal flytte det vi kalder midnat til klokken 1, da det netop er midt om natten.