Sciencecamps
I april 2015 fløj jeg til Malta. I flyet faldt jeg over en artikel om hvad malteserne typisk bruger april til. Blandt de klassiske festival-, Påske- og øvrige aktiviteter stod der, at det også var måneden, hvor de maltesiske forældre overvejede hvilke camps de skulle sende deres børn på i løbet af sommeren.
Godt nok havde jeg selv brugt mine somre siden 2007 på den slags aktiviteter og var da også selv på håndboldskole, mens jeg gik i folkeskole, men at det ligefrem skulle være noget en tilstrækkeligt stor del af Maltas befolkning gjorde, til at det kunne komme med her, slog mig.
I Danmark har der været forskellige sportsommerskoler, så længe jeg kan huske. En af de første sciencecamps, der har været i Danmark var nok Copernikursus. Ved årtusindeskiftet begyndte UNF at arrangere sciencecamps og har siden gjort det med voksende succes år efter år. Senere er der kommet flere til, hvor Talentcamp.dk nok er de største.
Spørgsmålet, om hvad man skal bruge sin sommerferie på, har altid været svært. Forældre har sjældent tid til at bruge hele ferien med deres børn, skole-fritidsordningen har ikke nødvendigvis åbent hele ferien og børnene kan vel ikke bare hænge på gaderne?
Sommerskoler eller camps, som de ofte bliver kaldt, er en populær løsning. Så populær, at der er rift om pladserne. I Danmark har man typisk valgt at gøre det billigt og baseret på generøse sponsorater fra fonde og firmaer. Dette er ikke noget man ser alle vegne. Et arrangement som London International Youth Science Forum (LIYSF) er dyrt. Deltagergebyret ligger på omtrent 10.000 kroner og også oplægsholderne betaler for at komme. LIYSF er dog et ekstremt tilfælde.
Frivilligt arbejde er et centralt begreb for stort set alle sciencecamps og mange steder er undervisere og øvrige frivillige selv tidligere deltagere.
Sciencecamps kommer i mange afskygninger. Den typiske i Danmark er nok én, hvor der er et overordnet emne, som der arbejdes med gennem laboratorieøvelser, forelæsninger, gruppearbejde og regneøvelser. En anden variation er tværfaglige forløbsbaserede, hvor en problemstilling udforskes fra forskellige vinkler. Derfindes også eksempler på konkurrencebaserede sciencecamps. Varianterne er mange. Min personlige favorit er den, der benyttes på International Research School arrangeret af MILSET og Moscow State University of Education. Her fordeles deltagere fra hele verden på ca. 10 forskellige miniforskningsprojekter, hvor en tutor vejleder dem igennem projektet, som de til sidst præsenterer for hinanden.
Et af de vigtigste aspekter af sciencecamps er det sociale program. Det der i sidste ende afgør, om deltagerne ser tilbage på campen som noget positivt er om de har hygget sig og haft det sjovt, hvilket nok ærligt talt sker oftest i det sociale program. Det er det, der får deltagerne til at vende tilbage som frivillige og det er grunden til at så mange af mine venner har fundet deres ægtefælle på en sciencecamp.
Når alt kommer til alt har malteserne nok fat i den lange ende.