Dansk
Videnskabelige artikler er ofte formidlet fra forskere til andre forskere og kan derfor være svære at læse, hvis man ikke er inde i jargonen og kender alle fagbegreberne. Til at formidle denne viden til den brede offentlighed findes der mange formater den videnskabelige artikel kan omformes til.
Den populærvidenskabelige artikel er et klassisk eksempel på en mere eller mindre direkte omformulering, der henvender sig til læsere med en bred videnskabelig interesse og en solid grundviden. Eksempler på denne slags artikler findes i magasiner som Illustreret Videnskab, Aktuel Naturvidenskab, LMFK-bladet eller Kvant (her nævnt i en rækkefølge med stigende faglighed).
Populærvidenskabelige bøger kommer i mange varianter. Historisk set har de typisk været en mellemting mellem lærebøger og biografier. I dag kommer de dog i mange varianter, der ofte prøver at skille sig ud på forskellig vis.
Hvor de videnskabelige artikler er meget stringente i deres argumentationsformer er de populærvidenskabelige medier ofte mere løse og giver plads til fortolkning.
Eksempler på forfattere af klassiske populærvidenskabelige bøger er Tor Nørretranders, James Gleick, Stephen Hawking og Carl Sagan.
Eksempler på forfattere af mere atypiske populærvidenskabelige bøger er James Kakalios, Randall Munroe og Jorge Cham.
Stikord: formidling, populærvidenskab, remediering, kommunikationsanalyse, appelformer og argumentation
Forslag til kilder for informationssøgning:
Ind i sproget Ud i verden: Om at skrive en populærvidenskabelig artikel
Aktuel Naturvidenskab: Skriv i bladet
Bøger af ovennævnte forfattere og artikler i ovennævnte magasiner
Søg på Scholar.google.com for eksempler på videnskabelige artikler
H C Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er på mange måder resultatet af en romantisk tilgang til naturvidenskaben. På baggrund af Immanuel Kants filosofi argumenterede Ørsted for en polaritet mellem naturfænomenerne. Elektriciteten og magnetismen måtte derfor i Ørsteds optik som naturkræfter repræsentere to modsætninger af den samme instans. Ud fra lignende argumenter havde Ørsteds ven Johan Ritter nogle år forinden opdaget både infrarødt og ultraviolet lys, idet han ud fra den enes tilstedeværelse forudså den anden. Ørsted redegjorde selv for sin verdensopfattelse i bogen Aanden i Naturen.
Ørsted skilte ikke religion fra videnskab. Guds hånd var efter hans opfattelse at finde alle steder i naturen. Naturlovene var for ham bevis for en ordnende og styrende gud. Fornuft var for Ørsted nok et af de vigtigste begreber. Han brugte fornuft som begreb til at skelne mellem tro, vantro og overtro.
Som stifter af og redaktør for Maanedsskrift for Litteratur fik Ørsted et talerør, hvorigennem han fik en væsentlig indflydelse på dansk litteratur i første halvdel af det 19.-århundrede. Selv skrev Ørsted også digte heriblandt Nyt Vaftrudnersmaal, hvori en yngling bliver belært om naturvidenskaben af selveste Tycho Brahe.
Stikord: elektromagnetisme, romantikken, Guldalderen
Forslag til kilder for informationssøgning:
Naturens tankelæser af Dan Charly Christensen biografi om H C Ørsted