Engelsk
Superhelte er notorisk kendte for at bryde med naturens love alligevel (eller måske netop derfor) er både Spiderman, Antman, Hulk, Doctor Manhattan, Flash og sikkert flere andre fysikere. Udover de åbenlyse brud på fysikkens love i tegneserierne er der dog også flere steder, hvor fysikken er overraskende nøjagtig.
Blandingen af overnaturlige fænomener og dyb fysikfaglighed giver en særlig avantgarde formidlingsform, der både har bidraget til et bredt kendskab til problemer inden for kvantemekanikken og fundamentale misforståelser af andre koncepter.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan populærkulturen ofte afbilder et overlap mellem det at være stærkt interesseret i tegneserier og lignende fiktion og at have en høj naturvidenskabelig faglighed. Et eksempel på dette kunne være TV-serien The Big Bang Theory. Udover at karaktererne i tegneserierne er naturvidenskabeligt interesserede, så er dem, der afbildes som målgruppen naturvidenskabeligt interesserede.
Stikord: superhelte, populærkultur, subkulturer
Forslag til kilder for informationssøgning:
The Physics of Superheroes (bog af James Kakalios, se også hans blog om fysikken i superhelte: http://kakalios.com/blog/)
Den 12. april 1961 blev Jurij Gagarin det første menneske til at forlade Jorden i en rumraket. 8 år senere tog Neil Armstrong de første skridt på Månen. I mellemtiden havde USA og Sovjetunionen gennemført et hæsblæsende teknologisk kapløb, der gennem en voldsom propaganda kampagne fra begge sider blev inspiration for bl.a. tidens forfattere.
Rumrejserne optrådte dog i litteraturen før virkeligheden. Jules Vernes Fra Jorden til Månen fra 1865 er et af de tidligste eksempler på litteratur om rumrejser. Rumkapløbet har nok været en vigtig inspiration for bøger som Dune og 2001: A Space Odyssey, der er skrevet i 1960'erne. Hvilken indflydelse har rumkapløbet haft på litteraturen og litteraturen på den teknologiske udvikling?
Set fra fysikkens side har litteraturen ofte taget en del friheder, men hvorfor har vi ikke interplanetariske rejsebureauer i dag?
Stikord: rumrejser, Rejsen til Månen, The Foundation, Dune, The Martian, 2001: A Space Odyssey, Tsiolkovskijligningen/raketligningen, relativitetsteori
Forslag til kilder for informationssøgning:
Se bøgerne nævnt ovenfor
Gizmodo artikel: A Brief History of Space Travel as Told by the Art That Inspired It
Encyclopedia Britannica: Space Exploration
I 1941 besøgte den tyske fysiker Werner Heisenberg sin tidligere mentor Niels Bohr i København. Danmark var på det tidspunkt besat af tyskerne og Heisenberg var leder af det tyske atombombeprojekt. Efter krigen kunne Heisenberg og Bohr ikke blive enige om nøjagtig hvad der foregik under dette møde.
Netop dette møde er omdrejningspunktet for Michael Frayns teaterstykke fra 1998, der også senere er blevet filmatiseret. Teaterstykket blander en diskussion af kvantemekanikkens epistemologi med en udforskning af hvad der rent faktisk skete under mødet mellem de to. Diskussionen om hvad der skete i 1941 opføres som en allegori over hvordan kvantemekanikken kan tolkes.
Kvantemekanikken og især den såkaldte københavnerfortolkning af den har givet anledning til utallige diskussioner dels af hvordan man kan tale om fænomener og dels hvad virkelighed er.
Stikord: kvantemekanik, epistemologi, Copenhagen, københavnerfortolkningen, allegori
Forslag til kilder for informationssøgning:
Copenhagen (manuskriptet findes som bog, alternativt kan filmatiseringen ses)
Filosoffen Niels Bohr (bog af David Favrholdt)
The Quantum Moment (bog af Goldhaber og Crease)