Historie
Hans Christian Ørsted beskrev i 1820 elektromagnetismen efter i længere tid at have søgt efter en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Hvad ledte Ørsted til flere år i forvejen at forudsige denne sammenhæng? Hvorfor tog det ham så lang tid at gøre selve opdagelsen? Hvordan beskrev han sin opdagelse og hvordan blev hans artikler publiceret?
Oplysningstidens videnskabelige samfund var baseret på udveksling af breve. I dag omtaler man oplysningstidens videnskabelige samfund som en "Republic of letters". Her blev nye videnskabelige opdagelser kommunikeret mellem landene ved at prominente videnskabsfolk underskrev breve for at stå inde for kvaliteten af indholdet. Dette kan i dag ses som en forgænger for peer reviews. I Ørsteds tilfælde var det en underskrift fra hofmarskallen Hauch, der sikrede, at hans breve blev læst i de franske akademier.
Stikord: elektromagnetisme, republic of letters, peer review
Forslag til kilder for informationssøgning:
Naturens tankelæser af Dan Charly Christensen biografi om H C Ørsted
Wikipedia: Republic of letters
Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen af H C Ørsted
Op til 2. Verdenskrig skete der en stor udvikling inden for partikelfysikken. Kvantemekanikken, som blev brugt til at beskrive denne del af fysikken havde fået et stærkt fundament i form af Niels Bohrs, Werner Heisenbergs, Erwin Schrödingers og mange andres arbejde, men de praktiske implikationer var endnu ikke tydelige. Samtidig var det blot et par årtier efter ægteparret Marie og Henri Curie havde opdaget radioaktivitet og der blev fortsat opdaget nye radioaktive isotoper med jævne mellemrum.
Kort efter udbruddet af 2. Verdenskrig skrev Albert Einstein på Leo Szilards opfordring et brev til den amerikanske præsident, hvori de opfordrede USA til at starte et forskningsprojekt, der skulle lede til udviklingen af en fissionsbombe. Dette ledte til opstarten af det såkaldte Manhattan-projekt.
Med Manhattan-projektet blev der for alvor sat skub i de praktiske undersøgelser af fissionsenergien. Et arbejde som udover at lede til produktionen af de to bomber, der blev smidt over Hiroshima og Nagasaki også ledte til etableringen af de første kernekraftværker.
Efter krigens afslutning var der en væsentlig debat om hvorvidt planerne for hvordan man bygger en fissionsbombe skulle deles med Sovjetunionen og fra nogle sider et håb om at bombens enorme destruktive evner ville umuliggøre fremtidige krige.
Etableringen af de første kernekraftværker var også en noget rodet affære. Hanford området, hvor der blev produceret plutonium til Nagasaki-bomben betragtes i dag som det mest forurenede område i USA, men er alligevel åbent for besøg og hjemsted for en række nyere kernekraftværker.
Stikord: Manhattan-projektet, fission, radioaktivitet, kvantemekanik, Los Alamos, Hanford
Forslag til kilder for informationssøgning:
Manhattan-projektet af Claus Christensen og Torsten Meyer
Einstein og Szilards brev til Franklin D Roosevelt
Niels Bohrs brev til Churchill
Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik blev etableret på baggrund af et enormt arbejde af fysikeren Niels Bohr, som instituttet senere tog navn efter. Niels Bohr skaffede selv finansieringen til opførelsen og etableringen af instituttet og boede de første år også på selve instituttet med sin familie, ligesom flere andre prominente fysikere, heriblandt Werner Heisenberg.
Instituttet blev som følge af Niels Bohrs personlige berømmelse og evne til at spotte unge talenter hurtigt anerkendt som et af de vigtigste forskningscentre inden for fysik. Hele 19 Nobelpriser er blevet uddelt til forskere, der har haft deres gang på instituttet, heraf er 13 givet i fysik.
Den uformelle undervisningsform og det sociale miljø på instituttet er ofte blevet krediteret med en stor del af æren for de store gennembrud, men også Danmarks særlige åbenhed for især tyske fysikere efter 1. Verdenskrig i modsætning til de franske, engelske og amerikanske universiteter er blevet påpeget.
I 2013 blev Niels Bohr Institutet udnævnt som European Physical Society Historic Site.
Stikord: Niels Bohr Institutet, moderne forskningscentre, kvantemekanik, atomteori
Forslag til kilder for informationssøgning:
Instituttets historie fortalt af dem selv
Biografier over Nobelpriser med relation til NBI
Filosoffen Niels Bohr af David Favrholdt
I slutningen af 1600-tallet beregnede den danske astronom Ole Rømer lysets hastighed som den første. Dette gjorde han ud fra observationer af formørkelser af Jupiters måne Io. Dermed blev han den første til at måle en universel konstant.
Efter at have hjulpet den franske astronom Picard med målinger ved Tycho Brahes observatorium på Hven, fulgte han med Picard til Paris, hvor han arbejdede de næste 9 år. Det var i løbet af hans tid i Paris, opdagelsen af lysets hastighed blev gjort.
Formålet med at lave målingerne på Hven var at bestemme den nøjagtige placering af øen i forhold til Paris, så Brahes enorme datamateriale kunne sammenholdes med andre datasæt.
Da Rømer vendte tilbage til Danmark blev han udnævnt til professor ved Københavns Universitet i astronomi og fik Rundetårn som sit observatorium. Senere blev han udnævnt til rektor for universitetet. Da han trak sig som rektor blev han i stedet udnævnt til borgmester og politidirektør for København af kongen.
Rømers interesse for opmåling og nøjagtighed ledte bl.a. også til at Danmark overgik til den Gregorianske kalender samt at vi fik en standardiseret længde af foden i Danmark.
Stikord: Lysets tøven, tidlig oplysningstid, Republic of letters
Forslag til kilder for informationssøgning:
Aarhus universitets biografi om Rømer
Ole Rømer og lysets tøven af Bjarne Kousholt
Gennem tiden har vi målt afstande med mange enheder. I København og omegn kan man stadig finde milepæle, der indikerer afstanden til København. På disse stensøjler er afstanden angivet i mil, men ikke den samme mil som amerikanerne bruger i dag. En dansk mil er nemlig meget længere end den amerikanske. Den er 7532,48 m. Svenskerne måler stadig mange afstande i mil, men det skyldes nok også at den svenske mil er meget nemmere at huske. Den er nemlig nøjagtig 10 km (før indførelsen af metersystemet var den dog noget længere og forskellig afhængig af om man var i Sverige eller Norge).
At have sin egen måleenhed og ikke mindst en nøjagtigt bestemt blev et stort prestigeprojekt for Frankrig efter revolutionen. Her endte man på en definition af meteren som en 10 milliontedel af afstanden fra Ækvator til Nordpolen. Prototyper af meteren blev produceret på baggrund af denne definition (som naturligvis varierer afhængigt af hvor på Ækvator, man starter). Disse prototyper har siden dannet grundlaget for senere omdefineringer, hvilket betyder, at vi i dag har en definition af meteren ud fra, hvor langt lyset bevæger sig gennem vakuum i et tidsrum svarende til en bestemt brøkdel af et sekund. Sekundet er tilsvarende defineret som den tid, det tager en bestemt cæsium-isotop, at vibrere et antal gange.
I Danmark regnede vi officielt i fod og mil frem til 1907, hvor metersystemet blev indført. Inden da havde Ole Rømer defineret (og omdefineret) den danske fod som dansk standard. At have et nationalt mål for længde og vægt blev set som en vigtig manifestering af kongens magt i mange europæiske lande. Netop derfor varierede målene voldsomt afhængigt af hvor i Europa man befandt sig og omregningsfaktorer måtte findes. På samme vis var det ikke givet fra start af, at det ville give mening at have den samme temperaturskala eller vægtskala alle steder.
I dag er det BIPM (Bureau International des Poids et Mesures), der står for at varetage de internationale standarder for måleenheder.
Stikord: Standardisering, metrologi, Systeme International, Fransk Revolution
Forslag til kilder for informationssøgning: