Samfundsfag

Samfundsfag

Kontrol af kernekraft - Hvordan undgår vi atomkrig

Kun fem lande har international tilladelse til at have kernevåben: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA ifølge traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPTtraktaten).

En række andre lande formodes at have kernevåben. Kernekraft og teknologi anvendes dog til mange andre ting end våben. Uden kernekraftværker ville man ikke kunne producere tilstrækkeligt med elektricitet i mange lande. Uden kerneteknologi ville flere typer af scannere på hospitaler ikke kunne fungere og store forskningsområder ville være umulige at arbejde med.

Så hvordan undgår man, at radioaktive materialer falder i de forkerte hænder? Hvilke typer af radioaktive materialer er særligt farlige? Hvad handler Iranaftalen om?

 

Stikord: kernekraft, atomkrig, FN, Iranaftalen

 

Forslag til kilder for informationssøgning:

Jorge Cham, PhD Comics

International Atomic Energy Agency

NPTtraktaten


Kernekraft i Danmark - Ja, nej eller måske?

I 1985 besluttede folketinget endegyldigt, at Danmark ikke skulle have kernekraft som en del af energiforsyningen. Dette kom efter mange års folkelig modstand. Indtil da havde man på Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø forsket i teknologien. I de følgende år rettedes den folkelige modstand mod det skånske kernekraftværk i Barsebäck, som påbegyndte en nedlukning i 1999.

Ulykkerne ved Three Mile Island (1979), Tjernobyl (1986) og Fukushima (2011) har yderligere bidraget til frygten for kernekraftværkerne.

Udfordringerne med klimaændringer har ledt til en fornyet interesse for kernekraften. I Danmark har startup'en Seaborg Technologies været omfattet af stor interesse grundet deres særlige reaktortype. Tidligere modstandere af kernekraft er begyndt at udtale sig positivt om teknologien, i det mindste som det mindre af to onder, mens andre holder fast ved deres modstand.

 

Stikord: kernekraft, Risø, Barsebäck, Seaborg Technologies, klimaændringer

 

Forslag til kilder for informationssøgning:

Ren Energi Oplysning

Nuclear legislation in OECD and NEA countries: Denmark

Seaborg Technologies


Standardtid eller sommertid?

Hvert år stiller vi urene en time frem for et halvt år senere at stille dem en time tilbage. Hvorfor i alverden gør vi det? Resultatet er at Solen står højest på himlen klokken 13 og midnat i virkeligheden er klokken 01 om sommeren, men er det et problem? Rusland afskaffede sommertid for nogle få år siden uden større vanskeligheder. I EU diskuteres det om vi skal følge trop og om vi i så fald skal låse os fast på standardtid eller sommertid.

Argumenterne for sommertid handler som regel om at man får en time ekstra sol om aftenen. Det er svært ikke at være tilhænger af lange lyse sommeraftener, der kan tilbringes udendørs.

Dette kommer naturligvis på bekostning af en times sol om morgenen. Da Venezuela for nogle år siden besluttede at flytte deres tidszone en halv time tilbage, var det officielle argument, at skolebørnene dermed ikke skulle gå i skole i mørke (der gik rygter om, at præsidenten Hugo Chavez ikke brød sig om at dele tidszone med USA's præsident George Bush). Ved at låse sig fast på sommertid vil solen først stå op ved 10-tiden om vinteren her i Danmark.

Rent fysisk giver det bedst mening at beholde standardtid, som da også er fastsat på baggrund af at solen så står højest på himlen ved middag og at midnat vitterligt er midt om natten. Dette gælder dog kun til en vis nøjagtighed. Da tidszoner (som regel) kun inddeles i hele timer betyder det f.eks. at Spanien som deler tidszone med Danmark egentlig selv på standardtid er omtrent en time ved siden af.

Hvis EU afskaffer sommertid vil det være op til de enkelte lande at beslutte, hvilken tid de vil låse sig fast på, hvilket kan lede til et virvar af tidszoner i Europa med forventelige økonomiske konsekvenser idet man mister værdifuld handelstid mellem landene. Samoa har således to gange skiftet tidszone for at vinde en ekstra bankdag om ugen med henholdsvis USA og Australien.

 

Stikord: EU, tidszoner, jordens bane om solen, international politik

 

Forslag til kilder for informationssøgning:

EU-note til Europaudvalget og Transport-, Bygnings- og boligudvalget

Europa-parlamentet: Parlamentet ønsker at stoppe med at skifte mellem sommer- og vintertid i 2021

Jyllandsposten: Storstilet angreb på sommertid bliver forsinket